Jeg er specialiseret i metoden ISTDP (intensiv dynamisk korttidsterapi), som har videnskabeligt dokumenteret effekt ved behandling af en lang række tilstande heriblandt mange forskellige former for angst og stress. I 2016 blev metoden anbefalet af Sundhedsstyrelsen til behandling af depression. Læs mere på istdp-danmark.dk
Vores samtaler har FOKUS på de følelsesmæssige vanskeligheder, som DU oplever og gerne vil have MIN hjælp til NU og HER.
Du vil opleve, at jeg arbejder aktivt og fokuseret på, at DU får det ønskede udbytte af forløbet.
Min professionelle viden og blik for skadelige psykologiske mekanismer vil være mit ståsted, når jeg KÆRLIGT KONFRONTERER dig og hjælper dig til at SE, hvordan disse mønstre og mekanismer hæmmer dig og forårsager dit psykiske besvær.
Jeg vil med omsorg og vedholdenhed støtte dig til at hele de traumer og integrere de følelser, som DU ubevidst har lukket af for og været blind overfor.
Jeg følger DIG igennem processen og støtter op, når det bliver svært.
Jeg anbefaler, at vi afsætter dobbelt tid til vores første session (2×45/50 min). Derigennem får vi med grundighed og i partnerskab klarhed over, hvad terapiens positive formål skal være, og hvilke følelsesmæssige vanskeligheder du ønsker hjælp til.
Påbegynder vi herefter et forløb gennemføres ugentlig opfølgning, indtil DU oplever fremskridt og bedring. Derefter tilpasses forløbet efter dine muligheder og behov.